Minimale forhold.
Maksimal opmærksomhed.

Professionel undervisning i trygge, overskuelige rammer

Et rød æble placeret på en bunke bøger på et træbord, med farverige blyanter liggende foran og en række farvede alfabetblokke opstillet til højre.

Har dit barn mistet lysten til skole? Er der for meget uro, for mange skift – eller for få udfordringer?

Der kan være mange årsager til, at et barn mistrives i folkeskolen. Aarhus Mikroskole er et professionelt undervisningstilbud for børn i 4.-9. klasse, der har brug for et alternativ til traditionel skolegang.

Her får dit barn:

  • Et lille og overskueligt læringsfællesskab (5-10 elever på holdet)

  • Én fast, læreruddannet underviser

  • En forudsigelig hverdag med ro, struktur og fordybelse

  • Projektbaseret undervisning uden test- og karakterpres

Undervisningen foregår mandag til torsdag i hjertet af Aarhus og kan tilpasses helt efter dit barns aktuelle behov og ønsker.

Udfyld kontaktformularen her på siden eller ring 23 37 55 08 – så kan vi tage en uforpligtende snak om, hvordan Aarhus Mikroskole kan hjælpe dit barn.

Hvem er jeg?

Sort-hvid college-portræt af en kvinde med lyst, skulderlangt hår, iført øreringe og sort kjole med hvide mønstre.

Jeg hedder Emilie Kellberg og er stifter af Aarhus Mikroskole. Jeg er også den underviser, som dit barn vil møde hver dag.

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har derudover en akademisk baggrund som cand.public. i journalistik samt en bachelor i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Siden 2019 har jeg arbejdet fuldtid som folkeskolelærer, hvor jeg fra begyndelsen har haft et særligt fokus på inklusion og trivsel. I 2021 blev dette arbejde anerkendt med en nominering til Børne- og Undervisningsministeriets Undervisningsmiljøpris.

Gennem mine år i folkeskolen har jeg mødt mange børn og familier. Jeg har særligt lagt mærke til de elever, som af forskellige årsager mistrives i de større fællesskaber. Nogle er ekstra sårbare og har brug for mere overskuelige rammer og færre relationer at navigere i. Andre er højt begavede og mangler faglige udfordringer særligt tilpasset dem. Fælles for dem alle er, at deres udfordringer sjældent handler om manglende vilje, men om en ramme, der ikke passer til deres behov.

Min erfaring har overbevist mig om, at et lille, stabilt læringsfællesskab kan gøre en afgørende forskel. Når der er få elever, én fast voksen og en tydelig struktur, bliver der plads til både faglig ambition og personlig udvikling.

Aarhus Mikroskole er et samlet udtryk for mine erfaringer, min faglighed og min tilgang til børn. Det er et lille, professionelt læringsfællesskab, hvor hver elev mødes med nærvær, høje forventninger og respekt – og hvor faglig, social og personlig udvikling går hånd i hånd.

På Aarhus Mikroskole får du:

Små, stabile rammer

Den lille holdstørrelse og faste underviser giver ro, overblik og tætte relationer. Færre skift betyder mere fordybelse og et roligt nervesystem.

Individualiserede læringsforløb

Undervisningen skræddersys hvert enkelt barn med afsæt i netop deres niveau, tempo og interesser. Det skaber motivation, ejerskab og faglig progression.

Høj faglighed uden præstationspres

Undervisningen står mål med folkeskolen og føres under tilsyn – men uden test- og karakterkultur. Fokus er på reel forståelse og udvikling.

Et tæt og tillidsfuldt skole-hjem-samarbejde

Som forælder er du en aktiv del af dit barns læringsliv. Dialog, gennemsigtighed og fælles retning er en naturlig del af hverdagen.

Ude på en tagterrasse med træterrasse, blomsterkasser, flere personer og en moderne, farvet glasskærm i regnbuefarver, med et bybillede i baggrunden.

Hverdagen på Aarhus Mikroskole

Hverdagen på Aarhus Mikroskole er overskuelig og struktureret. Undervisningen foregår mandag-torsdag fra kl. 9-14 og veksler mellem projektarbejde og fordybelsestid. Der er tid til at tænke færdigt, stille spørgsmål og gå i dybden. Vi holder flere små pauser i løbet af dagen, og når det giver mening, bruger vi byen aktivt som læringsrum – biblioteket, museer og naturen ligger lige i nærheden.

Praktisk

Alder: 9-15 år (4.-9. klasse)

Holdstørrelse: 5-10 elever

Pris: 5.500 kr./md.

Placering: Jægergårdsgade, Aarhus

Mødetid: Mandag-torsdag 9.00-14.00

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de spørgsmål, jeg oftest får om Aarhus Mikroskole.

Bliv kontaktet

Har du spørgsmål, eller er du nysgerrig på, hvordan Aarhus Mikroskole kan hjælpe dit barn? Uanset hvilke spørgsmål eller behov for hjælp, du måtte have, er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak på 23 37 55 08.
Du må også meget gerne udfylde nedenstående kontaktformular, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.